Mekanisk eller elektronisk symaskine – hvad er forskellen?
Først og fremmest må vi slå fast, at begge typer symaskiner er bygget op på nogenlunde samme måde. Og der er selvfølgelig også mekaniske dele i de elektroniske symaskiner, men den styres og betjenes af elektronik. Den mekaniske symaskine betjenes af knapper, som ved tryk fx ændrer en indstilling.
Der er derfor langt flere (indstillings)muligheder på en elektronisk end på en mekanisk. Det skal dog siges, at der findes mekaniske symaskiner i den dyrere ende, som kan temmelig meget. Udvalget af de elektroniske er også en del større end de mekaniske.
Hvis vi lytter til symaskinereparatørerne, så er det de mekaniske dele på en symaskine, som går i stykker. Og dem er der jo færre af i en elektronisk version. Elektronikken er der sjældent nogle problemer med.
Mekaniske symaskiner betragtes oftest som gode symaskiner for nybegyndere. Dels fordi de er billigere og dels fordi de ofte er mere overskuelige at gå i gang med. På grund af de begrænsede indstillingsmuligheder, løber man ikke sur i betjeningen af dem. Mange øvede og erfarne sværger til mekaniske symaskiner, så det er altså ikke kun en begynder symaskine.
Hvordan vurderer vi begynder symaskinerne?
Du skal selvfølgelig lige have en forklaring på, hvad vi anser for at være en begynder symaskine, for det er jo ikke sådan, at der fx står ”Begynder” i modelnavnet. I realiteten, kan du som begynder jo købe nøjagtig den maskine du vil, så derfor tager vi udgangspunkt i ”De tre B’er”:
Budget
Alt er naturligvis relativt, så når vi siger, den skal have en overkommelig pris, er vi godt klar over, at det kan være forskelligt fra person til person. Vi er dog af den opfattelse, at prisen skal stå mål med både behov og brug.
Behov
Begynder symaskinen skal selvfølgelig have de helt basale funktioner. Men vi mener også, at den skal kunne lidt mere, så du også har glæde af den, når du er blevet lidt mere øvet. Og dermed ikke behøver at udskifte den så hurtigt.
Brug
Som begynder, skal det ikke være svært at komme i gang med at sy. Den skal derfor være let at betjene og være overskuelig at håndtere. For mange indstillingsmuligheder er for nogle begyndere en udfordring, mens det for andre er nemmere at håndtere. Brug dækker derfor over flere ting, hvoraf funktioner er en de væsentligste.